Et Juleeventyr frit efter Charles Dickens 3-9 år
Teatrets første juleforestilling. Eventyret om den gamle nærige rigmand Scrooge, der efter at været
kommet i kontakt med sin fortid, nutid og fremtid kommer til fornuft og deler ud af sin rigdom.
Eventyret blev skrevet i 1843, men er stadig højaktuelt.
Stadig på repertoiret se FORESTILLINGER
Carmen og Casper 3-8 år
En minimalistisk forestilling for én medvirkende. Om ikke at turde gøre det, som man elsker -
nemlig at synge. Dukken Casper får dukkeføreren til at overvinde sin frygt.
Forestillingen er en videreudvikling af ”Kasper og Koncerten”, som var et enkeltstående event til
ære for Rafi Peer Theatre Workshop 2013 instrueret af Niels Grønne.
Premiere den 21.1.20 på Dansekapellet
Støttet af Wilhelm Hansen Fonden
Grænsen 4-10 år
En kærlighedshistorie på grænsen mellem DK og verden. Om menneskets længsel efter
menneskelig kontakt konfronteret med samfundets regler.
Dansk/pakistansk projekt.
Premiere den 29.3.16 på Dansekapellet
Støttet af Statens Kunstfond, Bikubenfonden og CKU.
Muldvarpen og huset der kom og gik 2-6 år
En muldvarp bor under jorden, men skal jo op og ha´ luft en gang imellem. En dag sætter en
kvinde et hus ovenpå muldvarpens åndehul, så blir´ der ballade. Et natur- og kultursammenstød
der ender lykkeligt.
Dansk/pakistansk projekt.
sender ud i verden, kommer til at forandre den.
Stadig på repertoiret se FORESTILLINGER!
Premiere den 23.5.11 på Folketeatret og vi fejrede teatrets 20 års jubilæum samme sted 25.11.12
Støttet af Statens Scenekunstudvalg og CKU.
Drengen der blev født og sku´ i skole 4-10 år
En visuel og finurlig komedie om drengen Oskar Valdemar der pludselig dumper ind i sine
forældres liv klædt i jakkesæt og klar til at begynde i skole. En forestilling om at leve, lære og lege!
Co-produktion med Limfjordsteatret.
Premiere 13.9.08 på Limfjordsteatret og 28.9.08 på Folketeatret
Støttet af Statens Scenekunstudvalg.
Pigen der rejste sin vej 7-11 år
Om pigen der vil være digter, og som derfor må rejse væk fra hjem og familie. Det bliver en
dannelsesrejse gennem et forunderligt, skræmmende og morsomt univers befolket af skæve
eksistenser og berigende sjæle. Et univers hvor ordkløveri, ordmagi og poesi er vejen frem og
måske måden at finde sig selv.
Nikoline Werdelin´s første børneforestilling.
Plakaten er kommet i fint selskab på PosterMuseum i NY:
https://postermuseum.com/collections/all/products/pigen-der-reiste-sin-vei
Premiere marts 2007 på Folketeatret.
Støttet af Statens Scenekunstudvalg, Wilhelm Hansen Fonden og Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968.
Gulvtæppet 4-10 år, tilbydes også som fællesforestilling for plejehjem og børnehaver
Eventyret ”Hans og Grethe” med en nutidsramme af travle forældre, der bare ville ønske deres
børn hen, hvor græsset gror, så de ku få deres liv tilbage fra før de fik børn. Happy End, da børn
jo er det største i livet.
Titlen er inspireret af et maleri af Cai Ulrik von Platen, som også pryder plakaten, der er den ene
af to plakater, der hænger på PosterMuseum i NY:
https://postermuseum.com/search?type=product&q=Gulvt%C3%A6ppe
Premiere marts 2006 på Folketeatret
Støttet af Statens Scenekunstudvalg og Wilhelm Hansen Fonden.
Den standhaftige Tinsoldat/Ønsk! 2-6 år
H.C. Andersens eventyr fortalt med hans arbejdsredskaber: blyant, saks og papir.
Hvad sker der, når man ønsker? I vores version af eventyret er drivkraften til at opnå det man
ønsker – her soldatens kærlighed til danserinden - at ønske, en buddistisk tankegang, hvor det du
sender ud i verden, kommer til at forandre den.
Stadig på repertoiret se FORESTILLINGER!
Konsulenter: Lars Sonnesjö/Claus Egemose
Støttet af Wilhelm Hansen Fonden, 3M og Post-it samt Peter Siverts
Franskbrød i himlen 3-8 år
Da Niels´ mor dør, beslutter han sig for at finde ud af, hvor hun er, så han kan give hende den
franskbrødsmad, hun ikke nåede at spise op.
En varme og humoristisk forestilling om nogle børns møde med døden, fortalt med levende musik
og dukkernes magi og holdt helt nede på jorden i Bo hr.Hansens enkle og poetiske sproglige
univers.
Co-produktion med Limfjordsteatret.
Premiere december 2002 på Limfjordsteatret.
Støttet af Teaterrådet.
Den grimme Ælling – kan også spilles udendørs 2-5 år
Det vidunderlige eventyr om ællingen der skal så grueligt meget igennem, før den finder ud af
hvem den er og finder sin plads i livet. Dukkeføreren er en slags engel, der hjælper ællingen
gennem strabadserne, men som også må gi´ slip på et tidspunkt, som alle forældre skal med deres
børn.
Rekordturné med 138 forestillinger sæson 00/01og har spillet langt over 1.000 forestillinger nu.
Stadig på repertoiret se FORESTILLINGER!
Premiere 12.3.2000, Det danske Teater
Den uartige Caroline frit efter Suzanne Lassens bog, 3-8 år
Historien om pigen Caroline der gør alt det forkerte tit bare af nysgerrighed og fantasi
Rekordturné med 138 forestillinger sæson 00/01og har spillet langt over 1.000 forestillinger nu.
Tilladelse til dramatisering af søn Kammerherre Lassen og datter Bente Bernstorff-Gyldensteen.
Prisvinder på den internationale børneteaterfestival ”Banaanikala -98”, Tallinn, Estland
Premiere 23.3.1997, Det danske Teater
Det var en lørdag aften frit efter novelle af Kåre Bluigten, 8.kl. og op, gymnasier og erhvervsskoler
En ung fyr kører galt med vennerne i bilen efter en lidt for våd aften.
En kontroversiel historie om personlig frihed og ansvar holdt i de unges sprog og uden
formildende fernis.
En stærk og rystende monolog.
Premiere 3.11.1997, Får 302
Støttet af Rådet for Større Færdselssikkerhed og Bodil Pedersen Fonden
Kong Fusk 6 år og op
Var H.C. Andersen i virkeligheden søn af Kong Chr. Den 8., som det er blevet hævdet?
Vi jonglerer med kendsgerninger og eventyr og lader en faderløs skomagerdreng prale med, at
hans ukendte far er adelig. Gennem en række forviklinger fører den unge mands pralerier til, at
man gør ham til landets konge, og vi oplever hans problemer med at leve lykkeligt til sine dages
ende.
Premiere 11.3.1996, Indre Bys Medborgerhus
Samarbejdsprojektet ”Hans Christian og Søren” støttet af Kulturby ´96 og Teaterrådet
Luftballonen 6 år og op
Natasja er i gang med at opfinde en maskine, der kan gøre hende og søsteren Bella rige og
berømte. Arbejdet med maskinen er dog langt fra uproblematisk, og Bella vil hellere vande sin
plante og drømme om Paris. En dag dukker der en ukendt mand op og deres verden forandres.
En humoristisk forestilling om drømme og deres virkeliggørelse.
Premiere 15.9.1995,
Av for katten 3-8 år
Kontordamen Esmeralda er på vej til arbejde, da hendes mappe pludselig bliver levende og fører
hende væk fra dagligdagens pligter og ind i en forunderlig have. Her møder hun sin gamle kat
Egon og genoplever den dag hendes fortravlede forældre helt glemte hende.
Premiere 3.11.1997, Københavneren
Hesten, havet og himmelen 1 1/2-4 år
Eventyret om den lille, stædige hvide hest Fine, der rejser ud i den store verden for at finde sin
ven, den lille gule fugl. Om foråret kommer en fremmed sort hest sejlende med et stort skib,
måske kender den svaret…
En poetisk forestilling med dukker, sang og musik.
Premiere april 1993, Københavneren
Til dig 1 1/2-4 år
To små mennesker mødes et sted i verden. De har fuld fart på. Den ene har tre ting, som hun kan
få til at være alt muligt. Den anden har et bjerg af ting, men ønsker kun de tre ting, som den første
har. Den første vil ikke af med sine ting. Til sidst mødes de.
En ven behøver ikke at være et menneske, en ting kan også være en ven. En kaffekande, et stykke
stof, en sut forvandles i forestillingen til alt muligt. Der bruges brudstykker fra ”Den lille prins”
af Antoine de Saint-Exupéry og fra ”En ven er en, der kan li dig” af Joan Walsh Anglund.
Premiere maj 1991, Haraldsgårdens Vuggestue
Forestillingen er tilegnet jordmoder Oddvør Lomstein
Pick up Show 15 år og op
Performance der sammenblander sexkøb og kunstkøb.
”Miss Ann danser for dig. Jo mere du betaler, jo større bliver oplevelsen”
Hun er en levende jukebox. Publikum vælger danse på lystavlen, der er titler som: Synnøve,
Roligans, Krig I, Håbet, Fransk, Dit ønske. En politisk danseforestilling.
Premiere 24.1.1991, Galleri Projekt.
LINKS TIL FOTO´s